Vi vil hurtigst muligt vende tilbage med en ordrebekræftelse samt besked om, hvornår ordren afsendes. Ved afsendelse vil du modtage din faktura.
Flysikkerhed har høj prioritet, så derfor er reglerne meget restriktive, når farligt gods skal sendes med fly.
Alle, der er involveret i forsendelse af farligt gods på fly, skal være uddannet i overensstemmelse med deres arbejdsopgaver. Uddannelsen skal fornys hvert andet år og afsluttes med en prøve, som skal bestås.
DG Xperts har et solidt kendskab til reglerne om farligt gods og stor erfaring i at finde de mest optimale løsninger for den enkelte transport.
Her sendes det farlige gods som luftfragt på de almindelige ruteflyvninger og populært sagt sidder passagerne oven på det farlige gods, som stuves i flyets lastrum. Der er langt fra alle typer farligt gods, der må transporteres på den måde og mængderne skal være meget små.
For eksempel må man maksimalt have 5 liter af en pakkegruppe II maling i hver UN godkendt kasse på et passagerfly. Malingen skal pakkes i indvendig emballage, som for eksempel en malerbøtte, som så sættes ned i en stærk UN godkendt kasse.
Gods, der må sendes som ’Excepted quantity’ eller ’Limited quantity’, må altid sendes med passagerfly, dog findes der flyselskaber, som ikke accepterer disse lempede regler.
Luftfragt sendt med fragtfly kaldes ofte ‘CAO’, der er en forkortelse for ‘Cargo Aircraft Only’.
Her sendes det farlige gods med et fragtfly uden passagerer, og hvor flypersonalet ofte vil kunne gå rundt i lastrummene og have adgang til godset.
På et fragtfly må man have 60 liter af den ovenfor nævnte maling, og her kan man nøjes med en såkaldt singleemballage, altså en emballage som kun har ét lag – for eksempel en tromle.
Der findes mange typer farligt gods, som kun må flyves med CAO fly, og der findes også stoffer, som er så farlige, at de slet ikke må flyves.
Vi sidder klar til at hjælpe dig videre, ring til os på +45 73 70 90 77
Kontoret: 08:00 – 18:00 på alle hverdage
Lageret, ind- og udlevering fra 08:30 – 17:00 på alle hverdage
Erfaring og ekspertise i pakning og dokumentation af farligt gods til alle transportformer. Optimal og sikker løsning hver gang.
© 2024 DG Xperts
Designet af Aveo web&marketing