DG Xperts
Forside / Dgxperts
Din partner i transport af farligt gods
DG Xperts blev grundlagt i 2016 og har siden da specialiseret sig i pakning og dokumentation af farligt gods. Indehaver Tommy Søgaard har arbejdet med farligt gods siden 2003 og har omfattende erfaring inden for håndtering af farligt gods ved transport med lastbil, skib og fly.
Virksomheden består i dag af tre farligt gods konsulenter, som hver især bringer deres unikke tilgang og erfaring til godstransport. Alle vores konsulenter er uddannet inden for farligt gods, hvilket sikrer, at vi altid leverer de bedste løsninger.
DG Xperts er dedikeret til at levere skræddersyede løsninger, der opfylder kundens specifikke behov og sikrer, at farligt gods transporteres sikkert og effektivt.
DG Xperts sikrer dig den optimale løsning
Ofte kan mindre forsendelser klares billigst efter reglerne om transport af farligt gods i begrænsede mængder, hvor der ikke er krav om UN godkendt emballage, da mængden som sendes, er begrænset.
Er der tale om helt små mængder, som for eksempel hurtigtørrende lim i meget små tuber (typisk 20 gram), kan vi vælge at sende produktet efter reglerne om undtagne mængder, hvor der ikke er krav om farligt gods dokumenter på nogen af transportformerne. I den situation skal alene emballageringskravene overholdes.
Sendes der større mængder, eller gods som er klassificeret som værende for farligt til at kunne sendes som begrænsede mængder, skal godset emballeres i UN godkendt emballage, og der skal altid udfyldes farligt gods certifikater passende til transportformen.
Kontakt DG Xperts om dine transportudfordringer, så finder vi sammen den billigste og mest optimale løsning i samarbejde med jeres speditør.